Værdiprocessen
Fundamentet for den strategiske planlægningsproces
Skab kulturforandring og motivation gennem værdier.
Processen skaber fornyelse indefra, baseret på egne lederes, medarbejderes og andre interessenters ønske om at skabe en endnu bedre og mere profitabel arbejdsplads. Dette nås ved at involvere så mange ledere og medarbejdere i processen som muligt. Der vælges en gruppe medarbejdere, der har lyst til at foretage interviews med så bredt et udsnit af organisationens interessenter som muligt. Det være sig medarbejdere, ledere, myndigheder, sponsorer og andre, der kan bidrage. Det vi ønsker at høre om, er disse menneskers bedste og mest positive historier og erfaringer med jeres organisation. Disse historier beskriver samtidig personernes personlige værdier, gruppeværdier samt deres håb og ønsker for fremtiden for organisationen. Alle interviews er anonyme. Alle de mange svar bliver analyseret, igen af en ny gruppe frivillige medarbejdere, og sammenholdt og grupperet i forhold til forskellige kategorier, som vi betegner temaer. I forbindelse med hvert tema vil der være et udsagn, som rummer essensen af de mange svar. Resultatet bliver 6 værdier og den tilhørende adfærd, som hver værdi repræsenterer. Det er udelukkende gruppens deltagere, der bestemmer både værdier og adfærd gennem en demokratisk proces. Det er vigtigt at huske, at dette er en proces, og processen er mindst lige så vigtig som selve resultatet, der kommer ud af arbejdet, nemlig værdierne.
De 8 trin i værdiprocesen:
Trin 1: Etablering af en Styre Gruppe (SG) Mellem 6 og 8 personer. Mindst to af medlemmerne skal være beslutningstagere på ledelsens vegne.
Trin 2: Træning af SG medlemmern i....... Appreciative Inquiry teknikker (AI) og Coaching teknikker. (to dage) (Evt. også træning af 2. niveaus ledere i teknikkerne med SG medlemmerne som coaches.)
Trin 3: Udvikling af spørgeskema til brug for Værdiinterviews Udvikling og testning af endelig spørgeskema. SG finder frem til interviewere som kan foretage de mange interviews. Interviewere skal være frivillige fra et bredt udsnit af organisationen. Deltagerne skal have lyst til og være motiveret for at kunne have indflydelse på de værdier som organisationen fremover skal leve efter. (to dage)
Trin 4: Træning af interviewere Træning af interviewere i brugen af spørgeskemaet. Eventuelle rettelser foretages og skemaet gennemprøves, med SG medlemmerne som coaches. I en organisation med f.eks. 1000 medarbejdere bør det være ca. 80-90 interviewere så hver interviewer foretager 10 interviews. Vi kommer dermed til at involvere stort set alle medarbejder i organisationen da SG og interviewere allerede er involveret. (en dag)
Trin 5: Interviewere foretager interviews Interviews foretages i løbet af 30 dage. De udfyldte skemaer sendes retur til SG.
SG finder frem til analytikere som kan foretage analyse af interviews. Analytikerne skal være frivillige fra et bredt udsnit af organisationen. Det bør så vidt muligt være medarbejdere der endnu ikke har været involveret som interviewere eller som har været interviewet. Deltagerne skal have lyst til og være motiveret for at have indflydelse på de værdier som organisationen fremover skal leve efter. I en organisation med f.eks. 1000 medarbejdere bør det være mellem 60-90 deltagere.
Trin 6: Analyse af besvarelser - de endelige 6 værdier besluttes Med SG medlemmerne som coaches analyseres all interviewskemaer og de endelige 6 værdier findes frem til gennem en demokratisk proces baseret på de fortalte historier i besvarelserne. Deltagerne foreslår samtidig symboler der kan understøtte værdierne. (en dag)
Trin 7: Præsentation af værdierne for hele organisationen i form af en større event/show hvor alle takkes for deres indsats. Præsentationen arrangeres af SG. Dette være sig i form af foldere, posters, i firmaavisen, konstant positive historier fra interviewene som bliver publiceret på intranettet og som alle har adgang til og kan blive motiveret af.
Trin 8: SG foreslår ledelsen hvordan værdierne skal leves i praksis, for derigennem at skabe en endnu bedre og mere profitabel arbejdsplads. Det være sig som en integreret del af evalueringssystemet i forbindelse med PU samtaler m.m. Åbenlys honorering af de der levere værdierne med præmier og opslag m.m.
|